Svendborg Fjernvarmes grønne omstillingsplan
Hos Svendborg Fjernvarme arbejder vi målrettet med at implementere flere vedvarende energikilder og brændselsfri løsninger i vores varmeproduktion.
Som leverandør af fjernvarme til omkring 5.000 kunder og en årlig produktion på ca. 170.000 MWh, er vi engagerede i at reducere vores klimaaftryk i takt med den politiske målsætning om at udfase gas som varmekilde.
Vores grønne omstillingsplan
I løbet af de kommende år vil vi investere i nye teknologier og udvide fjernvarmenettet, hvilket vil styrke vores evne til at levere grønnere varme til flere husstande i Svendborg.
I den grønne omstillingsplan kan du se en oversigt over vores eksisterende anlæg, samt hvilke tiltag og investeringer vi planlægger.
Offentliggørelsen af den grønne omstillingsplan er en del af Energioplysningsbekendtgørelsen § 25. Planen er ikke bindende og kan ændre sig med tiden.
Læs mere om den grønne omstillingsplan på Energistyrelsens hjemmeside.
Vil du vide, hvordan vi producerer din fjernvarme lige nu?
Du kan følge med i vores produktion her.
Se også vores miljødeklaration, hvor du kan se oplysningerne om brændselssammensætning i fjernvarmeproduktionen og drivhusgasemissioner.
Fremtidens fjernvarme i Svendborg
For at nå vores mål om at implementere mere vedvarende energi i vores varmeproduktion, samarbejder vi med Svendborg Kommune og lokale virksomheder i udviklingen af flere vedvarende energiprojekter, såsom solcelleanlæg, vindmøller og udnyttelse af overskudsvarme fra industrien.
Ved at investerer i løsninger, der gør, fjernvarmeproduktionen er baseret på så meget vedvarende energi som muligt, sikrer vi fremtidens forsyning, så vi fortsat kan producere og levere billig og stabil fjernvarme.
Fokus på effektiv energiudnyttelse
For at sikre at så meget som muligt af varmen, som vi producerer, ender ved dem, der skal bruge den, arbejder vi aktivt med at reducere varmetabet i vores fjernvarmenet.
Derfor har vi igangsat et projekt, hvor målet er at sænke fremløbstemperaturen.
I mellemtiden renoverer vi løbende vores ledningsnet og erstatte de gamle rør med nye og bedre isoleret fjernvarmerør.
Vi hjælper også vores kunder med at forbedre deres afkøling – så de får så meget varme ud af fjernvarmevandet som muligt.
Og vi har indført en motivationstarif, som skal tilskynde til bedre udnyttelse af fjernvarmen.
Alt dette er med at reducere varmetabet i ledningsnettet og derved forbedre systemets effektivitet.
Læs mere om motivationstariffen
Få gode råd og vejledning så du får mest muligt ud af fjernvarmen