Svendborg Fjernvarme etablerer stikledning til det nye UCL på havnen

17. december 2024

Svendborg Fjernvarme etablerer stikledning til det nye UCL på havnen

Hos Svendborg Fjernvarme er vi i fuld gang med at etablere en stikledning, der skal sikre fjernvarmeforsyning til det nye UCL-byggeri på havnen. Det er et vigtigt skridt i vores indsats mod at understøtte den positive udvikling i området.

Som en del af arbejdet fører vi samtidig hovedledningen frem, hvilket baner vejen for en fremtidig forsyning af resten af havneområdet. Projektet er en del af vores langsigtede plan for at udvide fjernvarmenettet og tilbyde energieffektive løsninger til endnu flere borgere og virksomheder i Svendborg.

Vi takker for tålmodigheden og forståelsen fra lokale beboere og trafikanter i forbindelse med gravearbejdet. Vi arbejder på at minimere eventuelle gener og ser frem til at levere en moderne fjernvarmeløsning til havneområdet.

Gravearbejdet forventes at være færdigt i januar 2025.

//