Produktion med el øges
”Med klimaloven er der sat en ambitiøs retning for den grønne omstilling i Danmark samt den klimapolitiske rolle, som Danmark kan spille i verden. Loven fastsætter, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark skal være et klimaneutralt samfund i senest 2050.” Citat Regeringens Klimaprogram 2023.
Svendborg Fjernvarme er derfor i gang med at omstille produktionen af varme så der i større grad benyttes el og i mindre grad fossile brændstoffer.
”Vi arbejder målrettet med at nedbringe vores CO2 udledning. Efterhånden som elproduktionen bliver endnu grønnere, vil fjernvarmen blive en endnu mere bæredygtig løsning” udtaler direktør Kent Kjeldgaard.
Med stigende mængder af vedvarende energi som vind og sol i elnettet bliver elektricitet i stigende grad grønnere. Fjernvarme lavet på el kan derfor bidrage til at mindske brugen af fossile brændstoffer som kul, olie eller naturgas i varmeproduktionen.
Svendborg Fjernvarme har, efter affaldsforbrændingen stoppede i november sidste år, øget andelen af varmeproduktion med el fra 41% i 2023 til 66% i 2024 for perioden januar til juni. El benyttes til varmeproduktion i el-kedlen og varmepumpen. Den samlede varmeproduktion i januar til juni 2024 var på 102.000 MWh.
Produktion 2024 - januar til juni
Produktion 2023 - januar til juni