Skrot dit oliefyr

Med henblik på at sikre reduktion af CO2-udledningen fra boliger er der på finansloven afsat 400 mio. kr. til erstatning af ineffektive oliefyr i boliger med mere energieffektive opvarmningssystemer.



På Finansloven for 2010 er der afsat 400 mio. kr. til en tilskudsordning til skrotning af oliefyr til fordel for mere energieffektive opvarmningssystemer. 

Bor man inden for et fjernvarmeområde, yder ordningen alene tilskud til installation af fjernvarme. Bor man uden for et fjernvarmeområde, er der tre muligheder for tilskud: 1) til effektive luft-til-vand varmepumper, 2) til effektive væske-til-vand varmepumper (jordvarmeanlæg), eller 3) til solvarmeanlæg.

Gennem denne skrotningsordning kan der ydes tilskud til køb og installation af tilskudsberettigede opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr. Ordningen omfatter alle typer helårsboliger, det vil sige f.eks ejerboliger, andelsboliger, lejeboliger og sommerhuse, der har dokumenteret helårsstatus. Tilskuddet kan dog kun søges af boligens ejer. Læs mere om: Hvem kan søge?

Kravet for at opnå tilskud er, at oliefyret erstattes af enten en varmepumpe (jordvarme eller luft-til-vand), solvarme i kombination med for eksempel et nyt olie-/naturgas-/træpillefyr, eller hvis boligen tilsluttes fjernvarme. I områder, der er udlagt til fjernvarme yder ordningen alene tilskud til fjernvarme. Tilskuddets størrelse vil afhænge af det opvarmningssystem, der installeres til erstatning for oliefyret. 
Læs mere om: Hvor stort er tilskuddet?

Tilskudsmidlerne er begrænsede, og ordningen er derfor indrettet efter et først-til-mølle princip således, at ansøgninger om tilskudstilsagn behandles i den rækkefølge, de modtages, og kun så længe der er midler hertil.
Læs mere om: Oversigt over proceduren


Læs mere på  www.skrotditoliefyr.dk

Svendborg Fjernvarme A.m.b.A.  |  Bagergade 40 A  |  5700 Svendborg  |  tlf.: 6221 3321 | Login