Ledningsoplysninger

Gravearbejde - privatperson
Hvis du skal grave i nærheden af vores ledningsnet, skal du bestille ledningsoplysninger senest 8 dage før.
Du kan bestille oplysningerne ved at sende en mail til rbj@svendborgfjernvarme.dk eller ved at henvende dig til Svendborg Fjernvarme  på tlf 6221 3321. Vi sender efterfølgende oplysningerne til dig som pdf-fil via e-mail, eller de kan afhentes i administrationen Bagergade 40A.
Alle ledningsoplysninger er gratis for private. 

Gravearbejde - virksomhed
Skal gravearbejdet ske i et offentligt areal, skal alle forespørgsler gå gennem LER - www.ler.dk

Hvad er LER?
LER – Ledningsejerregistret – indeholder oplysninger om personer og virksomheder, som ejer ledninger i den danske undergrund. Herudover indeholder LER oplysninger om placeringen af ledningerne. Formålet med LER er at undgå graveskader. Inden man skal grave erhvervsmæssigt, skal man slå op i LER for at hente oplysninger om ledningernes ejer og placering. LER er populært sagt en avanceret telefonbog over ledningsejere i Danmark. Ved at kontakte ejerne og få præcise oplysninger om ledningernes placering kan vi undgå, at ledninger bliver gravet over. Ledningsejerne skal i LER registrere de arealer, hvor de har ledninger. 
Ledningsejerne har selv ansvaret for, at LER indeholder de korrekte oplysninger. 
Entreprenører, bygherrer, offentlige myndigheder og andre, som erhvervsmæssigt graver i jorden, har pligt til at tjekke registret. Derved får de en liste over ledningsejere på stedet, som de kan kontakte og få mere præcise ledningsoplysninger.

Er du i tvivl om der er fjernvarme ledninger i dit område, kan forsyningsområdet ses HER